Batteriteknologier

Batterityper – Blysyre, AGM & EFB

Startbatterier har bevist deres værd i millioner af biler over hele verden. Takket være de løbende innovationer og videreudviklingen er klassiske vådcellebatterier gennem årenes løb blevet mere effektive, pålidelige og alsidige. EFB- og AGM-batterier er nye batterityper, som imødekommer de øgede krav fra den nuværende generation af køretøjer.

AGM, EFB & Blysyre: Tre forskellige batterityper – mange fælles træk

AGM- og EFB-batterier er kendetegnet ved deres høje ydeevne. På trods af deres forskellige teknologiske tilgange har den seneste generation af batterityper flere positive egenskaber til fælles: De kræver mindre vedligeholdelse og er mere pålidelige end for 10 år siden – takket være fremskridtene inden for batteriteknologierne.

For bare et par årtier siden skulle syreniveauet i et bilbatteri kontrolleres regelmæssigt og fyldes op med destilleret vand, hvis det var nødvendigt. Med moderne, vedligeholdelsesfrie batterier er vandtabet så lavt, at det ikke er nødvendigt at efterfylde med destilleret vand i løbet af batteriets levetid.

Start-, EFB- og AGM-batterier, EFB-batterier og AGM-batterier: Forskellene mellem batterityper

1. Vådcellebatterier (SLI) – gennemprøvede og økonomiske

Et konventionelt startbatteri består af seks battericeller. En battericelle, også kaldet en pladeblok, består af et positivt og et negativt sæt plader, som igen består af flere elektroder.

En positiv elektrode består af aktivt materiale fremstillet af blyoxid og et positivt gitter fremstillet af en blylegering. Gitterstrukturen giver elektroderne en robust opbygning og fungerer samtidig som en elektrisk leder. Det aktive materiale er nedsænket i en elektrolyt, en blanding af syre og destilleret vand.

En negativ elektrode består også af aktivt materiale, men i dette tilfælde fremstillet af rent bly, og et negativt gitter. Elektroderne med forskellige polariteter er adskilt af en separator. Den nødvendige batterikapacitet opnås ved at forbinde de enkelte plader i cellen parallelt. Ved at serieforbinde de enkelte celler får man den nødvendige spænding på 12V.

Vil du vide mere? Du kan finde ud af, hvordan et batteri fungerer i vores artikel om startbatteriers opbygning og funktion.

Konventionelle batterier som f.eks. blybatterier er de mest almindelige batterityper. Denne teknologi kaldes ofte SLI, som relaterer sig til hovedfunktionerne i et køretøjsbatteri: Start, Light, Ignition (på dansk: Start, Lys, Tænding). De er velegnede til køretøjer uden start-stop-teknologi og et moderat antal elektriske funktioner.



2. EFB-batterier – mange opladningscyklusser og lang levetid

EFB-batterier er en optimeret version af det våde batteri med højere ydeevne. Forkortelsen “EFB” står for “Enhanced Flooded Battery”. Også her er pladerne isoleret fra hinanden med en mikroporøs separator. Mellem pladen og separatoren er der også en polyesterdug. Dette materiale hjælper med at stabilisere det aktive materiale i pladerne og forlænger batteriets levetid. EFB-batterier har et stort antal mulige opladningscyklusser og giver mere end dobbelt så høj ydeevne ved delvis og dyb afladning sammenlignet med konventionelle batterier.

EFB-batterier installeres ofte i køretøjer med enkle automatiske start-stop-systemer. På grund af deres overlegne ydeevne bruges batterier med EFB-teknologi også i stigende grad som erstatning for konventionelle blybatterier.



3. AGM-batterier – høj ydeevne og belastningskapacitet

AGM-batterier er alsidige, har en høj ydeevne og er designet til at imødekomme høje krav. I princippet er strukturen i et AGM-batteri den samme som i et vådcellebatteri. I et AGM-batteri er elektrolytten dog ikke længere fritflydende, men snarere bundet i en særlig glasfiberseparator, deraf navnet “Absorbent Glass Mat”. Det store kontaktområde bidrager til strømudbyttet og gør også batteriet lækagesikkert. På grund af konstruktionen har batteriet en lufttæt forsegling. Denne funktion muliggør en intern rekombination af ilt og brint, så der ikke er noget vandtab. For at beskytte mod overtryk er de enkelte battericeller udstyret med en sikkerhedsventil, så de forbliver sikre, selv i tilfælde af fejl.

Med hensyn til levetiden har AGM-batterier væsentlige fordele i forhold til enkle startbatterier. Et AGM-batteri kan klare tre gange så mange cyklusser som et konventionelt startbatteri. En yderligere fordel ved AGM-batterier er, at de ikke er afhængige af, hvor de er placeret, da der grundet bindingen af elektrolytten ikke kan slippe væske ud. Selv hvis der går hul på batterihuset, kan der ikke lække batterisyre.

AGM-batterier er ideelle til køretøjer med automatiske start-stop-systemer med genvinding af bremseenergien (rekuperation), da et konventionelt startbatteri ikke kan klare disse systemers høje strømkrav. AGM-batterier er også det rigtige valg til biler med et højt energiforbrug og et stort antal elektriske funktioner.

Hvilket batteri til hvilket køretøj?

I VARTA^® Partner Portal kan vores partnerværksteder hurtigt finde det rigtige udskiftningsbatteri, placeringen i køretøjet samt monterings- og afmonteringsvejledninger til de fleste køretøjer, der er i brug i Europa. VARTA® Find Batteri er også et nyttigt værktøj for vores slutkunder til at beslutte, hvilket batteri der er det rigtige til deres køretøj.

Under visse omstændigheder kan det betale sig at opgradere til en anden batteriteknologi. Her kan du læse om, hvornår det er tilfældet. Et AGM-batteri skal altid udskiftes med et AGM-batteri. Hvis der installeres et konventionelt batteri i et start-stop-køretøj, må der forventes en betydelig reduktion af batteriets levetid eller begrænsninger i funktionen af køretøjets energistyringssystem. Dette gælder også, hvis start-stop-funktionen er deaktiveret.