Når bilen vil ikke starte

Hvorfor vil bilen ikke starte – er det på grund af batteriet?

Sørg for, at din bil altid kan starte: Sådan undgår du, at batteriet aflades

Alle bilister frygter denne lyd; når du drejer tændingsnøglen eller trykker på startknappen, er der kun en træt, sukkende lyd. Efter endnu et par startforsøg giver starteren endelig op. Bilen vil ikke starte. Årsagen til startvanskeligheder er som regel, at batteriet er dårligt opladet. Automatiske start-stop-systemer, klimaanlæg, sædevarme, moderne underholdningssystemer og andre elektriske funktioner belaster alle batteriet. Derfor er det vigtigt, at der bruges et kraftigt batteri for at imødekomme de øgede krav i moderne køretøjer.

Vores hurtige tjek: De mest almindelige årsager til et dødt batteri

1. “Energislugere”

Opvarmning i rattet og fører- og passagersæderne samt forrude- og bagrudevarme er ægte “energislugere” og belaster batteriet kraftigt. Især i moderne biler med start-stop-funktion spiller batteriet en vigtig rolle i bilens system. Det sikrer, at ikke kun radioen og klimaanlægget fortsætter med at fungere, når motoren slukkes, f.eks. ved stop foran trafiklys. I nogle tilfælde leverer det samtidig den nødvendige strøm til op til 150 forskellige elektriske funktioner. Og den har stadig kraft nok til at starte motoren igen, når trafiklyset bliver grønt. Moderne bilbatterier er ægte energibundter, men de skal også tjekkes med jævne mellemrum. Selvom moderne batterier er vedligeholdelsesfrie, skal de regelmæssigt kontrolleres for deres opladningsniveau (SOC) og helbredstilstand (SOH). Således kan du opdage et forestående batterisvigt, før det kan forårsage et fuldstændigt nedbrud.

2. Hvilestrøm

Hvilestrøm dækker over de elektriske komponenter i bilen, som forårsager afladning af batteriet, selv når køretøjet er slukket. Det kan være alarmsystemer, ure eller nøglefri adgangssystemer, som forbliver i standby, selv når køretøjet er slukket, og forårsager derfor en kontinuerlig afladning af batteriet. Selv om strømforbruget ikke er højt, har det en negativ effekt på batteriets opladningstilstand på grund af den kontinuerlige aktivitet. Efter længere tids stilstand, f.eks. ved lange ferier, er det muligt, at bilen ikke kan starte på grund af et afladet batteri.

3. Ekstreme temperaturer

Vejret har også indflydelse på bilbatteriernes opladningstilstand. Både varme og kulde belaster batteriet. Især ved temperaturer under frysepunktet er startproblemer mere almindelige. Årsagen er, at ved lave temperaturer foregår de elektrokemiske reaktioner i batteriet langsommere. Elektronerne bevæger sig kun langsomt, hvilket reducerer batteriets startkraft. Ved lave temperaturer besværliggøres starten også af motoroliens tykkelse, fordi den ved temperaturer under 0 °C bliver meget tyktflydende. Startmotoren har brug for en højere startstrøm for at overvinde denne modstand. Dertil kommer en øget belastning på grund af krævende funktioner som varmeapparater og ventilatorer. Lave temperaturer påvirker ikke kun startkapaciteten. Opladningen af batteriet går langsommere på grund af kulden, så det tager længere tid, før batteriet er fuldt opladet. Desuden er generatorens maksimale effekt begrænset. Hvis et stort antal funktioner er aktive, er der ikke meget energi tilbage til at oplade batteriet.

Varme dage kan også give startproblemer. Udendørs temperaturer over 20 °C fremskynder de kemiske processer i bilbatterier, som fremmer selvafladning eller korrosion

Uanset vinter- eller sommertemperaturer: Et stort antal start-stop eller stop-and-go-kørsel, for eksempel på motorvejen, bidrager også til en større belastning af batteriet.

Forresten…

Selv om batteriets levetid kan forlænges med den rette pleje, er batterier ligesom dæk og bremser sliddele, som kun har en begrænset levetid. Derfor bør batteriet testes hver gang du har bilen på værkstedet. Mange værksteder tilbyder en batteritest ved hjælp af egnede batteritestere.

Interessante fakta om effekt, ladeniveau og batterilevetid

Efter et stort antal opladninger og hen mod slutningen af deres levetid har konventionelle startbatterier (SIL) kun en kapacitet på 20 %. Med samme belastning har EFB-batterier stadig 50 %. De kraftigere AGM-batterier kan modstå fire gange så mange opladninger som SLI-batterier og stadig levere 80 % af deres energi. Dyb afladning af batteriet bør altid undgås, da det forårsager permanent skade på battericellerne. Selvom dybt afladte batterier kan “genoplives” med en passende oplader, er den skade, der er sket, stadig til stede.

I tilfælde af dyb afladning er det vigtigt med øjeblikkelig genopladning . Jo længere tid batteriet forbliver i den dybt afladede tilstand, jo mere alvorlig bliver skaden på batteriet.