Temperaturens effekt på batterier

Hvad sker der med batteriet om sommeren?

Det er en oplevelse, som de fleste bilister kan nikke genkendende til: Du sætter dig ind i bilen, drejer tændingsnøglen, og så sker der ikke noget i et stykke tid. Diagnose: Batteriet er fladt. Diagnosen er korrekt i langt de fleste tilfælde. Du skal dog vide, at det ikke var den første kolde nat, der slog batteriet ud, men hovedsageligt de varme somre.

Hovedårsager til batterisvigt

Batterisvigt har to hovedårsager: slitage og ældningsprocessen. Slitage er let at forstå, når man ser på bildæk: Jo mere du kører, og jo mere krævende din kørestil er, desto hurtigere bliver dækkene slidt. Det er det samme med batteriet: Jo oftere og jo dybere bilbatteriet aflades, og jo mere de elektriske funktioner dræner batteriet, desto større er slitagen. Hvis du kun bruger din bil sjældent eller primært på korte strækninger, kan generatoren ikke oplade batteriet fuldt ud, mens de elektriske funktioner fortsætter med at aflade det.

Dette kan imødegås med den rigtige batteriteknologi. Hvis du f.eks. har et køretøj med start-stop-funktion, er AGM- eller EFB-teknologien absolut påkrævet. Et konventionelt SLI-batteri (Starter, Lights, Ignition) er ikke designet til Denne form for brug og slides derfor ret hurtigt.

Kraften i et AGM-batteri kan også være til gavn for biler uden start-stop-system: AGM-teknologien giver højere strømreserver, som konventionelle køretøjer uden start-stop nyder godt af i form af længere batterilevetid. Et AGM-batteri kan også klare ekstreme udendørstemperaturer, mens et konventionelt startbatteri reagerer på ekstrem kulde og varme med et hurtigt fald i kapaciteten og aflades hurtigere. Dette blev vist i en feltundersøgelse i Dubai, hvor køretøjer med et start-stop-system og udstyret med konventionelle batterier alle svigtede efter 5 til 6 måneder, mens en vognpark til sammenligning udstyret med AGM-batterier holdt sig kørende indtil testens afslutning efter 12 måneder.

Man kan ikke komme med et udsagn, som er dækkende for alle tilfælde, når det kommer til levetid og ældningsproces, da levetiden afhænger af faktorer som batteritype, omgivelsestemperatur, antal cyklusser, afladningsdybde eller brugsfrekvens. Ikke desto mindre påvirker slitage i sidste ende ældningsprocessen og dermed batteriets levetid.

Sommervarmen fremmer ældningsprocessen

Bilister tror, at kulden skader et batteri, men det er faktisk varmen, der er skyld i, at det går i stykker. En udetemperatur på +20 °C er optimal for et bilbatteri. Men om sommeren stiger temperaturen ofte til over +30 grader. Høje temperaturer fører til selvafladning af batteriet, hvilket får batteriet til at ældes. Denne proces går ubemærket hen om sommeren og efteråret, men når motoren har brug for mere energi for at starte om vinteren, opstår der ofte problemer.

En tommelfingerregel siger, at den kemiske reaktion fordobles for hver gang, temperaturen stiger 10 grader. Det medfører en eksponentiel stigning i den kemiske reaktion og dermed også flere skadelige faktorer som f.eks. gitterkorrosion. Præcis som rust i karosseridele fører gitterkorrosion også til en nedbrydning af blylegeringen inde i batteriet. Eftersom gitteret letter strømledningen i elektroden og danner det mekaniske skelet for den aktive masse, bliver gitteret stadigt dårligere til at udføre disse to opgaver. Derfor fremskynder de høje temperaturer ældningen om sommeren og beskadiger batteriet.

Derfor sker de fleste batteriskift om vinteren

Vær forberedt på vinteren – få dit batteri tjekket

Batteritest hjælper med at opdage batterisvigt på forhånd. Ideelt set bør bilister derfor få tjekket deres batterier på et værksted mindst en gang om året inden vinteren. Det sørger for, at din bil kan komme ud på vejen og beskytter dig mod ekstra omkostninger og uventede nedbrud. Når alt kommer til alt, er der ikke noget, der giver flere problemer end et batteri, der stadig giver nok strøm til lyset, men som er for svagt til at starte motoren